Så gik der tid med det #12

1. Det har været en uge fyldt med udfordringer… Blandt andet er jeg jo så officielt tilbage på arbejdsmarkedet siden den her uge, hvilket har udfordret mig både med hensyn til det faglige, men bestemt også garderobemæssigt.

2. Det sidste har selvfølgelig betydet, at jeg har været nødt til at investere i noget nyt arbejdstøj. Blandt andet en vildt lækker hue-inkluderet-i-striktørklæde, som jeg ganske sikkert kommer til at bruge inde foran tavlen. Yesses…

3. Men vi er også blevet udfordret på anden vis… For eksempel gik vores elskab bersærk i onsdags, og lørdag var det så vandrørenes tur. Vi fik fikset lyset, men vvs-manden, som vi betalte weekendtillæg for at komme og lave det per omgående, kløede sig bare lidt i nakken og konstaterede, at det kunne han sgu ikke lige gøre noget ved.

4. Vi har derfor brugt det gode gamle vand-i-spand-trick, når vi har skulle skylle ud. Jeg får grimme flash backs til dengang, vi byggede hele stuen om, og i samme ombæring skiftede de gamle vandrør ud til badeværelset, og derfor havde lukket for vandet i dagevis. Jeg har endnu ikke været på toilettet tre gange siden i lørdags – så meget hader jeg det, at min krop er muteret til en svamp.

5. Så det er med blandede følelser, at jeg ser frem til vvs-mandens besøg i morgen. For det første fordi, jeg skal stå for det selv. Manden er skredet, så det er mig der står for small talk med håndværkeren, og jeg hader det. Vi har lige fået lavet nyt tag, hvilket har betydet et rend af håndværkere i tre uger, og selvom de er voldsomt flinke, så kan man bare ikke være sig selv (med hængebryster i fri dressur, fedtet hår og den slags) med sådan nogle rendende ud og ind konstant.

6. Desuden ser det ud til at blive en dyr omgang, for det er muligvis nogle rør i gulvet, der er ødelagte, såehm… Måske skal vi have brækket hele gulvet op nu. For fanden da også!! Det der med at være husejer, ikke…?

7. Til gengæld får jeg så huset for mig selv hele resten af tiden, for Manden skal igen-igen på en ugelang øvelse med det, han kalder “arbejde”. Jeg gider ikke mere af den slags. Slet ikke lige nu. Han har lige været hjemme (sygemeldt) i tre uger, men jeg kan mærke, den lettelse, det gav, allerede er forduftet igen.

8. Hvilket klart hænger sammen med, at jeg skal starte med at arbejde – sådan for alvor med flere end to timer på en dag – fra i næste uge. Det tynger.

9. Det gør selvfølgelig også, at mine indlæg herinde er sådan lidt negative i det. Og undskyld for det. Det er ikke med min gode vilje, og jeg har faktisk overvejet at gå i træning for at turde at tage de lyserøde briller på. Om ikke andet, så i det mindste bare dem med det lyserøde stel… Men det er ikke så nemt at tage skridtet, for jeg er bange for, at alt det skrøbelige, der så er ved at blive opbygget, falder sammen om ørerne på mig. For jeg kan ikke klare endnu et fald lige nu…

10. Til gengæld har mit dygtige barn brillieret ved endelig at begynde at kravle for alvor. Dagplejemoren er meget tilfreds, og jeg kan faktisk heller ikke lade være med at blive helt varm og glad indeni, når han futter rundt. At følge med i hans udvikling er den bedste medicin mod stress og nedtrykthed.

11. Ej, der er lige én ting mere, der kan gøre mig sådan helt lykkelig. En af mine bedste veninder, en af dem, der har holdt mig ud siden folkeskolen, fik en lille søn i går. Hun sendte et billede af ham i morges, og det gjorde mig sgu helt skruk igen! Kunne faktisk næsten ikke mindes alle de smerter, søvnløse nætter og hændervridende skrigeaftener, der har været mit liv de seneste 10 måneder, da jeg så ham. Kunne kun tænke på den fantastiske oplevelse, de går igennem lige nu. Ååååh, men altså, hvor kan livet dog også være fantastisk :)

Jeg håber på, næste uge er mere positiv (selvom jeg tvivler) . Her er et billede af, hvad Frømanden mente, han skulle bruge sin aften på – at hjælpe mig med at tømme den kasse med arbejdstøj, jeg har fået ind af døren ;)