1) Ej, men I er jo for vilde! Fire timer har konkurrencen kørt, og det er allerede væltet ind med søde kommentarer alle steder. Jeg er helt slået bagover af kærlighed, og det skal I lige have en kæmpe gruppekrammer for! Det gør mig afsindigt glad, at I har lyst til at deltage :)
2) Nå, men når jeg ikke flæber over egen konkurrencekærlighed, så flæber jeg over, hvor meget jeg savner barnets far. Vi er der næsten – lige om lidt. To dage mere, så kommer han hjem, og jeg tror, det bliver to lange dage. Måske mest for ham, for han skal bruge dem i en lastbil på vej hjem fra Polen. Ha!
3) På den anden side kan jeg slet ikke begribe, hvor hurtigt de tre uger uden (voksen) mand i huset er gået! Og at jeg ikke har lagt mig under en stor sten for længst… Jeg føler mig temmelig væmmelig sej, skulle jeg lige hilse og sige. Jeg skal nok skrive en overlevelsesguide med alle de gode råd, jeg fik fra jer, og de erfaringer, jeg har gjort mig undervejs.
4) For ja, jeg er blevet ret meget klogere! Så noget godt kom der vel ud af tre ugers græsenketilstand ;)
5) Der er nu endelig ved at komme lidt rutiner herhjemme. De første par dage havde jeg overskud, og så blev det helt vildt hårdt. Så begyndte det at klare op igen, og nu er der kommet nogenlunde faste rutiner, så nu ville jeg faktisk godt kunne klare det alene fremadrettet, tror jeg.
6) Men jeg er SÅ glad for, han kommer hjem lige om lidt. Jeg trænger til at sove i mere end tre sammenhængende timer.
7) Så var det jo også ugen, hvor Frømanden fik sin første tand! Næ, TÆNDER! Sågu. Ja, man er vel driftig jyde, så man kan lige så godt tage dem begge på én gang. Heldigvis har jeg ikke mærket noget til det, han har hverken grædt eller haft feber. Hvilket jeg er meget taknemmelig for. Nok er der overskud lige nu, men kun fordi, han ikke laver numre.
8)…og fordi, jeg har fået noget hjælp undervejs. Mormor har været og underholde ungen hver onsdag og lørdag, bortset lige fra i går, hvor drengens moster kom forbi i en weekends tid for at underholde mor her. Med vin og sladder og virkelig mange krammere. Det hjælper sådan noget.
9) Det der med, at vi kan få gode procentrabatter gennem Mandens fagforening er ved at tage overhånd for mig, kan jeg mærke. Alle netbutikker holder jo sommerudsalg for tiden, og så gælder det jo om at slå til (og hvis I mangler en god oversigtsguide, så kan jeg varmt anbefale bornerabatter ).
10) Jeg har med andre ord allerede klikket både fødselsdagsgaver og julegaver hjem til den lille mand. Begge dele er i december.
11) Det værste ved at købe julegaver så tidligt er jo, at man selv bliver utålmodig, og derfor finder på en undskyldning for at pakke dem op tidligere og så købe noget andet, når december kommer rullende. Det er altså dyrt at have barn, siger jeg bare.
12) Har i dag været i bad. Synes det fortjener at blive nævnt. Det er utroligt, som man kan vænne sig til at have gylp i håret uden trang til at hoppe ind under bruseren per pronto. Eller måske er det bare fordi, trangen til at sove så er større…
Billedet snapset af moster: “Tøhø, så så man lige mig med ske!”
4 comments
Jeg er stolt af dig, selvfølgelig klarede du den for du er skidesej! ;D
Du er skidesød! Tak <3 :)
Amen Charlotte, tak for din anbefaling:-) og ja, det vælter virkelig rundt med rabatter, men kortet kan snart ikke mere! (Lige meget hvor meget jeg tjener ved at købe til både 50 og 60% :-P) og så mener manden heller ikke at det er nødvendigt at tænke så langt ud i fremtiden… Hmm!
Jeg er også spændt på en eventuel opfølgning med eget værelse og grødstart;-)
Sådan en mand har jeg også fundet, det er noget ævs med dem. På den anden side er det jo nok meget godt, at én her i husstanden har den økonomiske fornuft med sig, så jeg ikke behøver at få besøg af et tv-hold fra TV3… :S
Opfølgning coming up (soon)! :D