Så gik der tid med det #9

Så blev det søndag… vi lader den bare ligge dér.

1. Ja, så var det jo i den her uge, Vild Med Dans startede. Kan af den grund nu konstatere, at det går fremad med den der bækkenløsning! I hvert fald kan jeg danse lidt igen. Huzzah!
2. Mit ene bryst har givet op. Der kom for lang, lang tid siden et sår på, som ikke vil hele, og som dagene gik, gad Frømanden ikke spise fra det længere. Nu har jeg erklæret det ude af kampen.
3. Det betyder, at jeg render rundt med ét bryst, der er vendt tilbage til pre-gravid-stadie og ét mælkefyldt. Det ser… skævt ud!
4. Af samme årsag har jeg ikke lyst til at tage i svømmehallen. Én ting er strækmærkerne og de mange ekstra kilo, noget andet er at rende nøgen rundt blandt fremmede mennesker og ligne et levende Picasso-maleri.
5. Er begyndt at blive bange for, om der er noget alvorligt galt, når såret ikke vil hele. Google har diagnosticeret det som ‘kræft’, så tør ikke at gå til lægen. Bliver ved at tænke, at det nok går over lige om lidt. Det har jeg nu gjort i halvanden måned.
6. Hvornår må man i grunden tage sit barn til frisøren? Er det ilde set at gøre det allerede nu? Ungen ligner jo en svensker med kort hår i siderne og det lange tjavs i nakken og på toppen.
7. Er begyndt at tvivle på, at billederne fra det der bryllup, vi holdt for over en måned siden, nogensinde kommer. Så nu går jeg i gang med at skrive beretningen uden billeder. Bum.
8. Jeg er begyndt at forstå de forældre, der glæder sig, til ungernes weekend/ferie stopper, og de igen skal væk fra hjemmet et par timer hver dag. Det gik hurtigt med at vænne sig til det, ja. Måske er det fordi, han pludselig er blevet mere mobil, og derfor noget mere krævende at holde styr på.
9. Og så er jeg på ingen måde fan af at stå op klokken syv på en lørdag. Og SLET ikke på en søndag. Helligbrøde! Heldigvis lod Manden sig af barnet og lod mig sove længere, fordiiii…
10. …jeg endnu en gang skal være græsenke. Kun i en uge, så kommer han hjem. I to dage. Så væk en uge mere. Og så lige én til, når den mellemliggende weekend er gået også. Jeg er ved at vænne mig til det, men alligevel… Suk!
11. Jeg VED bare, der er et eller andet, der går i stykker, så snart han er ude af døren. Det plejer der at gøre.
12. Har derfor trøstet mig selv ved at købe nyt tøj til barnet og koncertbilletter med Post Modern Jukebox til mig! Blev så freakin’ excited, da jeg så, de kommer til Danmark igen til foråret. Sidst gik jeg glip af dem, fordi jeg lige havde fået et barn, så denne gang SKAL jeg bare ind og se dem, gaaaaaah! Det fortjener jeg eddermame, når han efterlader mig som græsenke så ofte! Dét og kage.