Såååå goddaw…

Hej. Med dig.

Ja, man skulle tro, jeg aldrig havde skrevet et blogindlæg før. Det er ikke tilfældet. (Jeg er endda uddannet til det, og det gør selvfølgelig ikke presset på mig selv for at skrive sjovt og rigtigt mindre.)

Men det her er altså den første personlige blog, jeg har lavet. Og det er dælme skræmmende.
Hvor meget skal jeg give af mig selv? Hvem læser med? (Hvad nu hvis der er ingen, der læser med?)

Og så tænker jeg selvfølgelig også meget over, at mit liv faktisk ikke er så skide spændende. Jeg mener, jeg er ikke sådan en, der går op i mode og går til smarte events og kender de rigtige mennesker.

Jeg kan, som de fleste piger, selvfølgelig godt LIDE tøj, særligt når det er blåt. Og accessories og make-up. Det sidste skal helst ikke være blåt. I teorien virker det ellers som en god idé, men selv efter at have prøvet i 16 år, kan jeg stadig ikke få det til at fungere for mig.

Men det er ikke det, den her blog skal handle om. Den skal bare handle om mig. Og hvad spændende er der ved det…?

Jeg bor nemlig midt på den jyske hede. De få gange, hvor der faktisk sker noget, står folk bare og råber ‘ulv’. Og som om det ikke var nok, så er jeg også sygemeldt på grund af bækkenløsning. Så det er virkelig begrænset, hvad jeg oplever.

Det gør til gengæld, at jeg har masser af tid til at tænke, og det er så de tanker, jeg vil dele her. En blanding af, hvordan det er at være 1.gangsgravid, eksilsjællænder og humørsyg – og så alle de ting, som jeg sidder og tænker tilbage på, som har været spændende. For jeg var da spændende en gang, tror jeg nok.

Det bliver med ondt i maven, at jeg udgiver det her. Og så må vi se, om jeg kan vænne mig til det, for det betyder jo pludselig, at folk får en holdning til mig, som de måske ikke havde i forvejen. Og det kan jo være både godt og skidt. Men jeg kan jo altid lukke lortet ned ;)

Så – velkommen til! Jeg håber, det bliver hyggeligt. Skriv ofte! Send flere penge (helt seriøst… Sygedagpenge kommer man ikke langt med…)