Jeg følte ellers, vi var rimelig godt kørende efterhånden, vi har dog trods alt formået at holde et barn i live i to år. Og han virker til at være både kærlig og velfungerende blandt andre mennesker. Men der er bare ikke noget som en sundhedsplejerske, der kan få mig til at føle, at jeg er fuldstændig fejlcastet i den her mor-rolle. Det lykkedes for hende, der kom og tjekkede Frømanden i sin tid, og i går lykkedes det så også for vores nye sundhedsplejerske.
Dagen startede ellers virkelig godt! I går var første gang, jeg selv skulle stå for begge børn om morgenen, og det lykkedes mig at få tilpasset dem efter hinanden, så Frømanden var skiftet og i tøjet, da den mindste vågnede. Klokken otte. Hvilket i sig selv var ret vildt, og lagde kimen til en god start.
Vi rykkede ind i vores soveværelse, hvor Lillebror fik morgenmad på sengen, mens Frømanden så traktortegnefilm og puttede under dynen. Det var pivhyggeligt!
Bagefter skulle den største fodres af, og mens han skovlede ind, lykkedes det mig faktisk at få lagt babyen fra mig i vuggen, hvor han lå og studerede loftsbjælkerne. Uden at hyle. Succes! Alle kom i tøjet og ud af døren – og ja, så afleverede vi først klokken 9.30, men der var ingen, der stress-svedte eller tudede undervejs, og så må vi bare øve os, så det ikke tager halvanden time at komme ud af døren hver gang.
Mindstemanden faldt i søvn i autostolen, så jeg greb chancen for at køre til bageren og se, om de mon havde startet fastelavnsbollesæsonen. Hvilket de havde, og jeg kørte hjem igen og tænkte, at det her hverdag – det kan vi sgu da godt finde ud af.
Vel hjemme fik jeg både spist mig selv og babyen af, ryddet en lille smule op OG taget et (meget tiltrængt) bad, og følte mig faktisk rimelig overskudsagtig, inden sundhedsplejersken dukkede op.
Den følelse formåede hun så at pille fuldstændig fra hinanden på den halvanden time, hun var her. For selvom alt så ud, som det skulle, var intet alligevel helt, som det skulle være.
Der var ikke nok øjenkontakt, og jeg bruger ikke nok tid ved puslebordet. Når jeg endelig er der, så siger jeg heller ikke de rigtige ting til ham. Jeg ammer også for meget, for nogle gange, når han græder, så handler det i virkeligheden om, at han hellere vil puttes ned alene i vuggen frem for at blive lagt til et varmt og trygt bryst. Mente hun.
Hun var heller ikke helt tilfreds med hans vægtstigning, og begyndte at snakke om, at det måtte vi lige holde øje med, så hun ville komme til en kontrolvejning i næste uge, selvom vi skal til lægen dagen efter, og at jeg godt kunne supplere med modermælkserstatning, uden det ville gøre noget for amningen.
Da hun fik tastet tallene ind i sin computer, trak hun alligevel i land. Eftersom han har haft sådan en høj startvægt, og har taget mere på end gennemsnittet i sine to første leveuger, så skulle det jo stagnere lidt på et tidspunkt. Men hun ville alligevel holde fast i kontrolvejningen.
Efter også at have rundet festlige emner som søvnapnø, refluks, vuggedød, kiropraktor, sygehusets børneafdeling, udviklingshæmning, gulsot og hjerneskade – altså, vi skulle nok bare lige få det checket for en sikkerheds skyld – følte jeg mig til sidst som så dårlig en mor, at jeg knap nok kunne give ham en ny bodystocking på uden at overveje, om jeg nu gjorde det rigtigt.
OKAY.
Jeg er med på, at hun siger og foreslår ting for at hjælpe og “for at være på den sikre side”. Og at det her er et helt andet barn. Men jeg har faktisk gjort det her før med sådan… nogenlunde succes. Ja, det føler jeg jo så ikke nu, for fik jeg nu også pludret nok med Frømanden? Er det derfor, han ikke er blevet en nussetrold, eller er det bare sådan hans personlighed er?
Jeg kom også til at sige, at jeg havde overvejet, om jeg har en begyndende fødselsdepression, eller om det bare er et udtryk for helt almindelige frustrationer over ikke at få noget søvn, når jeg tænker, at jeg ikke kan klare det her alligevel? Jeg vidste i sekundet, jeg sagde det, at det var en helt klar fejl at dele de tanker med hende. For så kom bekymringsrynken frem i hendes pande, og nu står ordet så i min journal. Og nej, jeg har ikke en fødselsdepression.
Så nu gør jeg noget, der er nyt for mig. Jeg sætter et filter op, så jeg ikke tager alle hendes ord ind, og så lytter jeg lidt mere til min egen mave. Det er svært at gå imod en autoritet, som sundhedsplejersken jo altså er, men næste gang hun kommer, så har jeg sgu ikke nogle problemer, har jeg besluttet mig for.
For det er bare ikke der, jeg kan hente støtte. Kun usikkerhed. Og en følelse af ikke at blive lyttet til, men forsøgt at blive proppet ned i en kasse ud fra de bøger, hun nu henholder sig til.
Pis med hende, jeg ammer mit barn, som jeg vil!
Da hun var gået, åd jeg min fastelavnsbolle. Tiltrængt. Dét kan jeg sgu!
13 comments
Åh, for helvede da også! Ja, undskyld, men de sundhedsplejersker kan man virkelig være uheldig med. Jeg husker det SÅ tydelig fra min barsel med min søn, der er et par måneder yngre end Frømanden. Samme historie med vægtøgning og med at foreslå erstatning (min søn havde taget 10 gram for lidt på) og meget snak om, at jeg ammede ham for meget. Argh, det slår bare hårdt, når man gør sit bedste.
Efter et par gange havde vi absolut heller ingen problemer eller spørgsmål og det handlede kun om at få hende ud af døren så hurtigt som muligt.
Jeg er sikker på, at du gør dit bedste og gør ret i at lytte til din egen mave og erfaring.
Knus og 100 procent opbakning herfra
Trine
10 gram?! Ej, men..! Hende her var ellers sød og støttende de første to gange, men nu… Tror da nok, hun forsøger at hjælpe og støtte mig, men det virker lige modsat 😣
Det er SIMPELThen så tarveligt, at en sundhedsplejerske på den måde slår skår i selvtilliden på dig og på nybagte mødre generelt. Det kan jeg umuligt tro står i deres jobbeskrivelse. Hun har megagodt af, at du først spiste fastelavnsboller, EFTER hun var gået!
Jeg synes, det lyder utrolig fornuftigt, det med filteret. Sådan et blev jeg selv nødt til at sætte på, da min den yngste var lille, og det gjorde en verden til forskel. Jeg ville bare ønske, jeg havde gjort det noget før. For der er nok af ting at blive usikker på som ny mor – også selv om det er anden gang. Så shame on alle, der er med til at gøre en endnu mere usikker! Du gør det godt – det er jeg sikker på!
Ja! Jeg elsker i øvrigt, at du skriver “fastelavnsbolleR”… Så føler jeg ligesom, vi kender hinanden 😆 havde egentlig købt en til hende også. Men den spiste jeg selv 😂
Sundhedsplejesker – er jo bare en sygeplejerske der ikke gider skiftende arbejdstider og som elsker at være hende den bedrevidende i mødregruppen (var i mødregruppe med en som tog kurset til sundhedsplejeske efter barsel)..
Dog havde min egen sundhedsplejeske et standard svar til alt “det er lige meget, han er jo en stor dreng” – tak for vejledning (også brugt fx indenfor søvn)….
Du er pisse sej og en smadder god mor
Du er rocker til at spise fastelavnsboller
Og det er to ting som supplere og understøtter hinanden rigtig godt! Basta Bom!
Argh! Jeg bliver så sur, ked ig frustreret over at høre hvordan hun har fået dig til at føle. Nok især fordi det jo ikke er ualmindeligt. Fuck hendes holdninger til hvor meget du ammer. Gu’ har han ej brug for at blive lagt alene ned i vuggen. Han tager nok på og skal ikke have mme. Han udvikler sig helt sikkert som han skal! Dumme dame. Har du overvejet helt at sige “tak, men nej tak” til det? Det kan man jo godt.
frømanden er helt sikkert lige som han skal være også.
Pis med hende. Du skal nemlig lige præcis lytte til din egen fornemmelse. Og ja – du har et lækkert stk. barn i forvejen, så du an sgu nok godt finde ud af det uden hende. Jeg vil give dig ret, måske har du ikke nogle problemer næste gang hun kommer. !! Men jeg tror faktisk også godt man kan klage over sin sundhedsplejerske ? ved slet ikke om du er der, det var bare en strøtanke. DU gør det godt. Det er DIT barn. Lyt til din indre stemme. Ikke hendes. Klem.
Ej, okay hvad? Hvordan kom hjerneskade lige på tale??? Wow, jeg er virkeligt chokeret over at høre, at en fagperson kan få en hel almindelig, velfungerende (højst i søvnunderskud, ikke!) mor til at føle sig sådan. Det er da for vildt!
Og for the record: Jeg har aldrig helt haft fidus til det med hygge-nygge pusletid… Har altid bare gjort hvad der skulle gøres og håbet det bedste. Og i al beskedenhed, synes jeg det virker til, at mine børn er blevet ret normale og måske endda… Tør man selv sige det? Velfungerende.
Altsåeh… Nu ved jeg ikke noget om babyer og sådan, men i min logik ved en mor da umiddelbart bedre, hvad hendes barn har brug for på stående fod end en vildt fremmed – også selvom hun har en sygeplejersketitel?
Man kan bede om en ny. Det kan du overveje .. Man kan også helt frabedes sig besøg. Hold fast mand :( Man skal lytte til sin mor-fornemmelse og ikke så meget til autoriteter, har jeg fundet ud af – det er skide svært!
Og de bedste fastelavnsboller. . Suk! :)
Øv min kommentar blev væk – jeg må prøve at gengive, selvom det bliver svært at forfatte de geniale ord 2 gange ;)
Først og fremmest – hvilken røv af en sundhedsplejerske!!! Altså hvordan kan man amme for meget? Jeg er klar over, at de kan komme til at sjat-spise i stedet for et stort reelt måltid, men enhver der har haft en spædbarn ved sgu da, at de helst vil ligge ved brystet hele tiden, og det har jeg virkelig svært ved at se, at det skulle kunne skade på nogen som helst måder.
Jeg tænker, at det er fornuftligt, at du sætter et filter op. Jeg har altid – især 2. og 3. gang lyttet til sundhedsplejerskens ord, brugt det jeg kunne og så ellers gjort som jeg selv syntes var det rigtige. Du kender ham bedst! Du har de bedste forudsætninge for at vælge det for ham – og den øvrige familie – der fungerer bedst for jer. Du er hans mor. Du har opfostret 1 barn før. Og du har gjort det GODT! Så du ved godt, hvordan den kage skal skæres. Selvfølgelig kan man være i tvivl, og så er det netop, at man kan bruge sundhedsplejersken til at drøfte de forskellige muligheder – men valget det er altså dit!
Når det er sagt, så tænker jeg, at kontrolvejningen er fin nok. Min sundhedsplejerske har alle 3 gange rendt utrolig meget oppe ved mig de første par måneder for at kontrolveje, da de alle har været langsomme til at tage på. Det har givet en tryghed og en guidning for mig i forhold til, om det er det rigtige, JEG har valgt. Jeg tænker umiddelbart, at hvis du har lyst til at supplere med lidt MME, så gør det. Det kan også være, at det måske kan være med til at give ham lidt ro og mulighed for en lille lur alene i vuggen?? Jeg ved det ikke, men det har virket her hos os :)
Babyer ved ikke, at de skal passe ind i sundhedsplejerskens tabeller og lærebøger;) Og sundhedsplejersker ved åbenbart ikke, at babyer ikke ved det ;)
Av…! Det virker helt overdrevet. Lyt til din mavefornemmelse