Nøj, jeg elsker sne. Elsker hvordan det lyser op, lyden når det knirker under skoen, følelsen af frost, der bider i kinderne. Og ikke mindst at se, hvor fedt dyrene synes, det er!
For min skyld måtte det altså gerne blive liggende længe endnu (men jeg skal selvfølgelig heller ikke ud hver dag lige for tiden ;))
Killingernes første møde med sne. Det viste sig, at det var snekatte.
Er det en ulv, nej, det’ en lille hund (Synges til tonerne af ‘Emil Stabil’)
Hundene elsker alt, der er hvidt. En snemand er deres ven. (Den til højre er i øvrigt en sneLilypard)
Snehund
Vores ‘baghave’
Nogen sov bare fra det hele. Og afslørede i det skarpe, hvide lys, at man har tænkt sig at tage mors hårfarve. Altså, unge! Så er du selv ude om det, nå… (Men okay, når vi nu ikke har givet ham et navn, der rimer på noget, så skulle der jo være noget andet, han kan blive drillet med)
Godt isoleret, kan man se. Der var ingen hjemme…
2 comments
Det kan du slet ik regne med endnu. Magnus var også rødlig i håret da han var lille, nu er han bare blond ;)
Mjaeh… Jeg var rød i starten, så blev jeg nærmest hvid, og nu bliver det mere og mere rødt… Men okay, slår koldt vand i blodet os venter og ser, om han når at ombestemme sig ;)