“Phew, det var hårdt. Hvad så nu? Skal vi have ham, siger I? Selv?! Det er jeg da slet ikke klar til! Jeg kan knap nok gå.”
“Fuck, han er lille!”
“Jeez, han er stor og tung. Tænk engang, at han har ligget inde i min mave! Det er jo sci-fi-sindssygt…”
“Nå, dét kan han godt holde til?”
“Kan han godt få vejret, når han ligger sådan?”
“Hvorfor er Manden så god til at håndtere ham? Han har jo ikke kunne tyvstarte…”
“Så blev han en uge gammel. En hel uge! Ej, men lige om lidt kan han jo både gå og drikke øl og køre bil og score damer, og så bliver jeg selv bedstemor. Det er jeg slet ikke gammel nok til!”
“Åååh, hør lige de knirkelyde <3”
“Hvad var det for en lyd?!”
“Skal han skiftes? Er han træt? Er han sulten?”
“Du må aldrig blive ældre!”
“Tænk engang, når de lyde bliver til ord, og han svarer, at han også elsker mig. Bliv ældre nu!”
“Det ville være lidt nemmere, hvis han var lidt ældre…”
“Jeg overlever Ikke, hvis han dør. Eller kommer til skade. Eller bliver ked af noget, jeg ikke kan gøre noget ved.”
“Nyder jeg det nu NOK??!”
“Goddaaaaag kindben! Så skønt at se jer igen!”
“Wow, hvor kom de fra? Well, hello Dolly!”
“Skønt at man ikke længere bliver forpustet af at tørre sig efter at have været på toilettet…”
“Hva’fa’en… Væske i fødderne skulle blive mindre, ikke mere efter fødslen!”
“Same shit med de bumser. Hva’ fa’en er meningen?!”
“AV AV AV FOR FANDEN!” (Jeg var forberedt på, at veer gør ondt, men hvorfor har ingen fortalt, hvor sindssygt ondt efterveer kan gøre?? Klip til anden nat hjemme, hvor jeg bliver ramt af så voldsomme kramper, at jeg sidder paralyseret på sengen og bare ryster og græder, fordi det gør så ondt)
“Det er da egentlig okay, jeg har da sammenlagt fået 7 timers søvn á fem omgange”
“Soooo-veeeee!”
“Sov nu, dit lille svin!”
“You’re lucky you’re cute!”
4 comments
Åh, hvor er det et godt indlæg! Og sjovt …. Man har jo helt glemt alle de der tanker <3
Jeg er også bange for at glemme dem, alle tankerne og følelserne. Det går bare så stærkt. Han er kun en uge, men jeg synes allerede der er en forskel fra da jeg fik ham op og ligge første gang og til nu, hvor han er blevet meget mere en lille dreng. Det er vildt. Prøver lige at suge det hele til mig :)
Jeg kan genkende næsten det hele! Kan huske at jeg i ramme alvor tænkte noget i retning af, at hvis Noah bare døde lige pludseligt, så ville jeg blive nødt til at tage mit eget liv også og så måtte Mathias bare finde en måde at komme videre på. Heldigvis har der altså været flest lyse tanker siden, men de der helt sorte tanker kunne godt lige snige sig ind der i starten hvor jeg bare ikke kunne fatte at han var kommet for at blive.
Dejligt lige at blive mindet om alle de der ny-mor-tanker :-)
Rigtigt godt nytår herfra!
Jeps, det er lige præcis sådan, jeg også har tænkt ;) Jeg er glad for at høre, at der er en chance for, at de går over igen ;)
Rætti godt nytår til dig og dine også, søde Pernille <3