Jeg er kommet til at gøre nogen kede af det. På grund af noget, jeg har skrevet her på bloggen.
Jeg hader, når jeg gør nogen kede af det – ja, hvem gør ikke det? Men sådan er det jo af og til med ærlighed. Det falder ikke altid i god jord, og så er det hårdt for begge parter.
Nå, men jeg har tænkt meget over det siden, jeg fandt ud af, at mine ærlige ord kan være sårende. Jeg har overvejet, om jeg skulle skrive nogle indlæg om, eller om jeg fremover skal lade være med at være helt så ærlig.
Men jeg er kommet frem til, at det skal jeg ikke.
Min blog er mit frirum. Det er stedet, hvor jeg deler mine tanker og oplevelser, gode som dårlige. Både for at få luft, men også for at få input fra verden omkring mig. Der sidder så mange anonyme læsere derude, som kommer med rigtig gode indspark – både her i kommentarfeltet og i private beskeder sendt til mig, og det er simpelthen så fedt! Det hjælper mig på så mange planer.
For eksempel har jeg fået rigtig mange gode råd fra jer derude til, hvordan jeg får frømanden til at sove, og hvad jeg kan gøre ved hans mavekneb. Det hjælper. Det giver noget mor-selvtillid og får slået nogle frustrationer ned. Jeg ville ikke undvære jeres kommentarer for noget, heller ikke selvom det betyder, at jeg udleverer mig selv.
Når det er sagt, så er min mission jo ikke at udlevere andre. Jeg mener egentlig, at jeg tænker rigtig meget over alt, hvad jeg skriver her på bloggen. Jeg poster kun noget, som jeg til enhver tid vil kunne stå på mål for i virkeligheden.
Mine indlæg er et udsnit af min verden, af mine tanker. Det er et indblik i, hvordan jeg ser tingene omkring mig. Det er min virkelighed. Og så alligevel ikke. For ligesom et smukt billede på facebook kun viser et lille udsnit af en helhed, så gør også mine skriblerier.
Jeg skriver om tingene, som jeg oplever dem. Og af og til skarpvinkler jeg dem også, så de bliver lidt mere interessante for jer at læse om. For mange mellemregninger kan nemlig mudre et budskab, så derfor skærer jeg af og til ind til benet.
Det er stadig mine oplevelser, meninger, følelser og holdninger. Dem vil jeg blive ved med at skrive herinde, for det er det, der giver mening for mig. Hvis jeg ikke er ærlig, også når det gør ondt, så kan jeg lige så godt lade være med at skrive her.
Så til dem, jeg træder over tæerne: Undskyld! Af hjertet. Sådan er ærlighed nogle gange. Men det gode ved ærlighed er også, at man altid kan snakke om den. Så hvis jeg har trådt dig over tæerne – så skriv til mig, så snakker vi om det :)
10 comments
Jeg kan slet ikke komme i tanke om hvad du kunne have såret noget med. Det er jo en meget stille, rolig og dejlig blog du har dig her … :-)
Jeg elsker din ærlighed. Bliv endelig ved. Kram
Det er jeg glad for at høre <3
Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvem eller hvilket indlæg, men jeg tænkte selv lidt over det, da jeg læste om din juleaften. Ikke at der overhovedet var noget forgjort i det indlæg, men jeg tænkte, at jeg selv var blevet ked af det, hvis jeg var din svigermor, og du ikke havde givet udtryk for dine følelser, og at jeg så skulle læse det på bloggen. Men det var ikke sådan jeg læste det, og som sagt synes jeg ikke de indlæg fejlede noget. Hvis nogen er blevet kede af, hvad du har skrevet på bloggen, så handler det måske i virkeligheden om, at de er kede af/flove over, at de ikke selv har kunnet aflæse dine følelser, og så snerrer det sgu’ lidt at se det på skrift, helt udefra. Bare en tanke.
Men jeg elsker at du er ærlig, og jeg elsker at læse din blog:)
Det tænkte jeg også, da jeg læste indlægget om din juleaften!
Som blogger kan man jo nemt komme til at træde nogen over tæerne, hvis man skriver om andet end sin egen navle. Men måske handler det ikke kun om ærlighed eller ej. Måske handler det også om at være ordentlig over for andre? Altså at man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles. Men så længe du kan stå inde for indholdet, så skal du bare blive ved med at skrive, som du gør.
Anyway. For mig var dine erfaringer rigtig rare at læse om. Er selv gravid, og jeg er selv dårlig til at sige fra. Så tak, fordi jeg må lære af dig :) :)
PS: Din blog er skøn!
Det skal aldrig være ærlighed for enhver pris, og det synes jeg egentlig også, jeg forsøger at sige, at det ikke er.
Er ikke helt med på hvad du mener med at behandle andre ordentligt, det mener jeg nok jeg gør. For ja, det er da det bedste udgangspunkt ;)
Lige præcis det indlæg er helt hudløst ærligt, ja. Og jeg kan være bange for, at mit budskab ikke er gået godt nok igennem, hvis du har tænkt sådan, for hele min pointe var faktisk, at jeg kun klandrede mig selv. Ingen andre. Hm, må nok lige kigge det igennem igen.
Jeg har med vilje ikke henvist til noget, fordi jeg ikke vil gøre nogen yderligere ked af det, men jeg er taknemmelig for din kommentar. Og er helt enig med dig – det var faktisk også det, hele indlægget handlede om… Altså, at jeg er pisse røv dårlig til at sige fra, og at det ikke er fair over for dem, der så helt uforvarende kommer til at træde mig over tæerne. Når jeg gen-læser det indlæg om juleaften og jeres kommentarer her, kan jeg godt fornemme, at det budskab ikke er kommet godt nok frem :/
Jeg har også skrevet om smukke billeder på facebook ;-)
men hvis det er interessant for dig at vide, så tænkte jeg også på, om svigermor mon læste med på bloggen…
Altså, jeg ved at hun ved, jeg skriver på en blog, men om hun følger med, ved jeg ikke… :)
Ja, kan godt huske, du har skrevet om smukke billeder, det var faktisk det indlæg, der også fik mig ind på Marinas fine blog. Tak for det :)
Jeg skrev en lille kommentar til dig. Den røg vist i spam, derfor fandt jeg ud af at der ikke sker noget, når jeg trykker på dit mail-icon :-)
KH LIsbet
Urgh, kigger lige på det – tak for info :)