Der er ting, min mor aldrig har fortalt mig om, når talen er faldet på det der med graviditet, og det er der nok en grund til, tænker jeg nu.
For havde hun fortalt mig om dem, er det ikke sikkert, hun nogensinde havde fået børnebørn. I stedet har hun gjort et stort nummer ud af, hvor let hun selv mente, hendes fødsel gik. Jo, det gjorde da ondt, men det var jo det hele værd i sidste ende.
Den sidste sætning hører jeg meget for tiden. Og det klynger jeg mig til, for her er et par ting, jeg har fundet ud af i løbet af de 15 uger, jeg har haft en alien boende i maven:
1) At jeg aldrig før har været RIGTIG træt. Det troede jeg, som for eksempel når jeg kom hjem efter en lang arbejdsdag, træning eller en uges festival. Først nu ved jeg, hvad det i virkeligheden vil sige at være træt!
2) Hvor glad jeg var for min talje. Den har været en af de eneste ting, jeg altid har været glad for. Lige gyldigt hvor meget fedtet satte sig på hofter, arme og andre steder, så havde jeg i det mindste en talje. Det var dengang.
3) Hvordan det bliver, når jeg bliver gammel og ikke længere er mobil. Smerter når man rejser sig for hurtigt. Smerter når man sidder. Smerter hvis man har spist for meget. Eller for hurtigt. Eller for lidt. Smerter når man skal vende sig i sengen. På grund af bækkensmerter vralter jeg, når jeg går, og takket være ligamentsmerter skal jeg altid lige stå halvt foroverbøjet i fem sekunder, inden jeg rejser mig helt op.
4) At min smertetærskel er utrolig lav. Troede ellers jeg var en hård banan. Det bliver sjovt at føde…
5) At man kan have et virkelig usundt forhold til kartoffelsalat. Bevares, det smager godt, og jeg har altid godt kunne lide kartoffelsalat. Nu drømmer jeg om det i søvne, og har altid en bøtte på køl. Jeg spiser det med gaffel direkte ud af bøtten…
Og så skal I jo ikke snydes for et billede af en lækker kartoffelsalat! Undskyld mig lige, mens jeg går ud og åbner en ny bøtte… (Opskriften på denne lækre sag kan findes HER, hvor billedet også er tyvstjålet fra)
