Dem jeg ikke lige orker at høre på:
– “Hold da op, den er blevet stor, din mave. Er det et meget stort barn?” (Nej. Gravide maver er vist bare forskellige. Min er så størrelse hval. Men faktisk helt normal.)
– “Puha, det er lige om lidt, hva?” (Nej.)
– “Nååårh, men der er jo længe til!” (Nej.)
– “Anden gang bliver det som at smutte en mandel!” (Altså ja, det bliver da en julenisse mere, men jeg er temmelig sikker på, jeg kommer til at knokle noget hårdere, end når jeg bikser ris a’la manden sammen…)
– “Har du det varmt?” (Nej, jeg synes bare det der wet-look skulle udvides fra kun at gælde håret til at gælde hele ansigtet. Klæder det mig?)
– “Spiser du ikke ret mange Tivoli-stænger? (Shutuuup, det er dit djævleyngel, der kræver det!)
– “Puha, godt det ikke er mig, der har bækkenløsning” (Ja…?)
Dem jeg virkelig gerne vil høre på:
– “Der er to år mellem vores, og ja, det er hårdt, men det er SÅ meget det hele værd!”
– “Faktisk er det på en måde meget nemmere, når man allerede er inde i rutinen med at skifte ble og være i søvnunderskud.”
– “Vil du ikke foran i køen?”
– “Det ligner da, du har taget mindre på denne her gang..!”
– “Han er godt nok sød. Lav I bare nogle flere af den slags.”
– “Baaaa!” (som er frømandsk for “Mor”. Blandt andet ;))
4 comments
Hvad med: “Er du sikker på, at der ikke er to?!” (den bedste variant er den, hvor folk spørger i alvor) eller “Har du slugt en badebold?” ….. AAAAAAAAAAAARRRRRRRGGG!!!! Jeg droppede nogle gange sociale aktiviteter i min graviditet, fordi jeg ikke orkede at skulle tale så meget om min (tilsyneladende) helt absurde mave.
En badebold… Jebus. Ja, skulle det nu også være usundt? Jeg sad bare og ventede på, at de ville sige netop det med, om der var to! Jeg har sikkert selv sagt det samme til en eller anden en gang. Tankeløst. Egentlig ;) Nå, så jeg ved godt, der jo ikke ligger noget ondt bag i (går jeg ud fra!), men derfor gider man jo ikke at høre det alligevel ;)
Sagde de det til dig? Du havde da den fineste, lille mave! Den passede perfekt til dig :D
Men det giver da SÅ meget mening med to års forskel imellem dem. Seriøst, jeg SMELTER hver gang mine små Gøg og Gokke drøner efter hinanden i stuen, den store siger “jeg vil gerne lege med dig” eller den lille imiterer den store i stort set alt han gør, for hun er bare hans største fan. Og søvn?! Prøvligeoghørheltærligt ville det ikke være sygt hårdt at have haft nogle år, hvor man rigtigt havde sovet godt hele natten for så SMASK at vågne op til en nyfødt i huset og gøre det hele igen?! Nej, så hellere køre på. Og sove engang om… Nogle år ;-)
Jeg er også rigtig glad for, at der ikke kommer til at være længere imellem dem – meeeen jeg forbereder mig mentalt på, at jeg kommer til at være mere død end levende de næste par år. Så bliver jeg forhåbentlig ikke skuffet ;)
Det er egentlig også ligegyldigt, hvad folk siger (både godt og skidt) – for der er ikke noget at gøre ved det alligevel! :D
Og jo, jeg har i hvert fald hørt fra andre, at det der med, at man pludselig var ude på den anden side af bleskift og natteroderi… Var blevet et rigtigt menneske igen… Og så pludselig blive slået til jorden – det var også hårdt. Der er nok bare ikke noget rigtig godt-godt tidspunkt at få et barn på, tror jeg ;D