(Dette indlæg er på ingen måde sponsoreret)
Til min fødselsdag i april sidste år, gav en af mine fantastiske venner mig en endnu mere fantastisk gave. I ved, sådan en uden byttemærke på.
Han (!) gav mig en deostick fra Vichy, som jeg prøvede på ikke at tage for personligt, og en række produkter fra Dennis Knudsens cremeserie. Jeg ved ikke hvorfor. Enten prøvede han på at forkæle mig, eller også var det en af den der slags gaver, som man giver videre, fordi man ikke selv aner, hvad man skal bruge det til… I hvert fald var der ikke byttemærke på.
Det ærgrede mig først, fordi jeg er sådan en, der altid holder mig til ét produkt, hvis jeg har opdaget, at det virker. Men når det nu ikke kunne byttes, så kunne jeg jo lige så godt prøve det af, og maaand, hvor er jeg glad for, at jeg (og han) gjorde det!
Jeg har aldrig gået med deostick, jeg er mere sådan en parfume-stænk-kinda-gal. Jeg synes ikke, deodorant virker. De fleste lugter bare syntetisk, og så fjerner den ikke lugten, men skjuler den bare. Så kan man lige så godt bare bruge vand og sæbe og et par af de dyre dråber.
Da jeg blev gravid, begyndte jeg pludselig at lugte anderledes under armhulerne. På sådan en måde, at parfume bare gjorde det hele værre. Desuden ville jeg heller ikke bruge for mange parfumerede produkter, og derfor kom den her stick som sendt fra himlen.
Den er godt nok mildt parfumeret, men du kan vist ikke finde en effektiv deostick uden en snært af parfume i, og så er den særligt udviklet til sensitiv hud. Ja, og så er det bare den mest effektive deodorant, jeg nogensinde har prøvet! Et enkelt strøg, og selv de mest kradse armhuler dufter af rene lagner.
Prisen er lidt pebret, i hvert fald hvis man er vant til at købe deosticks på tilbud til en 10’er, men den er totally worth it! Og så er den drøj i brug. Min første holdt omkring otte måneder, selvom jeg brugte den hver dag, og så er de knap 90 kroner slet ikke så galt endda :)
Den kan købes billigst HER, ellers kan du snuppe den med hjem fra dit lokale apotek.
Et af de andre produkter, han gav mig, som er blevet en ny favorit er håndcremen fra Dennis Knudsen. Jeg har været gennem virkelig mange forskellige håndcremer, fordi jeg også blogger om neglelak, men denne her er alligevel noget for sig.
Desværre, vil jeg sige, for jeg havde lige fundet en rigtig billig en med kokosduft fra discountbutikken normal.dk. Dennis vil nemlig have lidt mere for sin creme, så det kommer til at koste mig noget mere, når jeg skal ud og købe en ny tube. Men den er (også) totally worth it!
Cremen er lidt fed i konsistensen, men den bliver absorberet lynhurtigt, og så holder den hænderne bløde på den HELT rigtige måde, altså hverken silkeagtige eller fedtede, bare lækre, i timevis.
Jeg ved ikke, om den kan købes andre steder, men har fundet den HER til 90 kroner for 100 ml.
Det var to af mine favoritter. Har I nogen favoritter, I vil dele med mig? Nu er jeg jo blevet lidt mere åben for at prøve nyt ;)
2 comments
Vichy har virkelig nogen af de bedste deo-sticks. Jeg bruger selv den her http://nicehair.dk/vichy-48hr-soothing-anti-perspirant-50ml.html og har nok genkøbt den de første 4 gange nu :D Så ved jeg et produkt virker!
Lige præcis! Sådan har jeg det også, hvilket også er grunden til, at jeg sjældent skifter. Så jeg bliver sådan lidt opstemt, når jeg så finder noget, der virker endnu bedre end det produkt, jeg allerede har købt for fjerde gang :D