“Kør forsigtigt” skriver jeg med dirrende hånd til Manden mens jeg holder vejret af frygt for at jinxe et eller andet. Hvilket er helt latterligt, for det er slet ikke ham, der skal køre.
Han er netop nu på vej i en bus hjem fra Østrig efter en uge fyldt med arbejdssjov a’la kajak-roning og mountainbike-kørsel. (Skiderik) Det vil sige, at der med garanti ikke bliver kørt mere end 100 kilometer i timen, og at der nok heller ikke går ræs i den eller andet, der kan resultere i ulykker.
Jeg ved ikke hvad det er, med hver eneste gang, han skal til udlandet, får jeg en irrationel frygt for, at han dør. Hvilket jo er fjollet, for det kan jo lige så godt ske en helt almindelig onsdag eftermiddag i Midtjylland.
Faktisk er risikoen her nok større. Har I nogen idé om, hvorfor folk kører så råddent i Jylland? Særligt omkring Herning? Er det noget i luften der gør, at deres aircondition blæser sindssyge lige ind i hovedet på dem, når de kommer ind i zonen?
Så jeg sidder og zapper febrilsk rundt for at finde noget, der kan fange min opmærksomhed, mens jeg kører chips ind i munden og inde i hovedet messer, at jeg for fanden skal slappe lidt af.
Det der graviditet gør altså noget ved en. Noget med at hjernen forbereder mig på, at jeg resten af livet kommer til at frygte, at noget af det mest dyrebare i verden dør fra mig. Hvis der er nogen, der har et godt råd til, hvordan man kommer over den angst, så del gerne?
2 comments
Okay ikke det du vil høre nok, men det bliver kun værre med børn. Med stor ubetinget kærlighed kommer angst.
Nej…! ;)
Jeg havde det lidt på fornemmeren, vil jeg sige… Allerede nu tænker jeg på, hvordan det dog skal gå, hvis de skal cykle langs den store vej til skole :S
Selv klatrede jeg i træer med træsko på. Min mor har fortalt, hun var rigtig bange, men at hun bare stille og roligt sagde, jeg lige skulle passe på, fordi det ikke var så smart… Jeg ved ikke, hvordan hun gjorde det…