Var det virkelig så slemt?

Det her indlæg skrev jeg for en uge siden, men fik det aldrig udgivet, fordi jeg lige skulle finde et billede til det. Ja, det er altså sådan, det står til. Hængepartier alle steder. Men jeg fik da taget mig sammen til at koge risengrød, og det smagte godt ;)

__________________

Grød.
Det er det eneste ord, der er i mit hoved lige for tiden. Ikke fordi nogle af os herhjemme spiser grød for tiden (og det skal vi da egentlig have lavet om på, så jeg tror, jeg vil gennemtrumfe risengrød på morgendagens menu!), men fordi det føles som om, det er det eneste, der er i mit hoved for tiden.

En udflydende, grå masse af tanker og halve sætninger.

Og så var det, jeg kom i tanke om, at lige præcis dén følelse er noget, jeg har haft før. Så jeg søgte lidt i mit eget blogarkiv for at se, hvornår det sidst var, jeg havde det sådan. Indlægget her er skrevet i marts sidste år, og det skræmte mig faktisk at genlæse det. Sidste gang indfandt grødhovedet sig først efter, barnet blev født, så hvordan skal det ikke gå denne gang, hvor følelsen er her to måneder inden?!

Det er jeg allerede træt af. Jeg har nu tæt på 90 kladder med sjove og spændende emner, men hver gang jeg forsøger at skrive på dem, er det som om, jeg bliver saglig og kedelig. Måske prøver min hjerne ubevidst at lulle mig selv i søvn, så jeg er nogenlunde i overskud, når baby kommer til december?

Jeg ved ikke helt, om jeg så bare skal holde mig fra bloggen, eller om jeg skal forsøge mig med bare at udgive. Kvalitet eller kvantitet? Det kan jo ikke være lige godt det hele, som man siger, men hvem gider egentlig at læse om inkontinens og hvorfor det er, mit hjerte både smelter og bløder for tiden? Eller mere sygdomsbrok?

Det vil jeg gerne om to år, kan jeg konstatere. Måske bortset lige fra det sidste ;)

Nå, men – så hvis der er lidt stille her over de næste par uger, så ved I hvorfor. Så er det bare fordi, jeg ligger ovre i et hjørne og stirrer ind i væggen, mens jeg lugter, fordi jeg heller ikke orker at gå i bad.

Orker ingenting, og jeg er begyndt at tænke, at baby må komme ud, før jeg får afsluttet de sidste babyprojekter. Det skal nok gå, bare der er bleer, ikke? Og det har vi.

Hvordan nogle mennesker formår at have et arbejde helt op til en måned inden, de popper, fatter jeg bare slet ikke. Hvis jeg sad på et arbejde lige nu, ville jeg jo bare blive ved at tegne de samme cirkler på papiret, som jeg også tegnede ved sidste møde.

Jeg er lidt mere aktiv på instagram (@skalottelog), hvis du nu ligefrem kommer til at savne mig. Og ellers ses vi bare om små fem år, når mine hormoner igen kan følge med resten af verden.