Velkommen vintertid!

Jaaa! Vintertid! Så fik man lige en time forærende, jotak!

Nå, som I måske kan fornemme, så er jeg ikke med i det hylekor, der i disse dage begræder, at sommeren er forbi. Det er nu ikke, fordi jeg elsker rusk og regn og kulde. Nej. Hvis jeg selv kunne vælge, så boede jeg på Tenerife eller Gran Canaria, hvor vejret altid er omkring 26 grader og med en mild brise, og palmerne vokser naturligt. Dét er mit favoritvejr!

Men vintertid, eller NORMALtid, som det også hedder, er meget velkomment her hos mig. Mit indre ur kører simpelthen på normaltid hele året, og derfor føler jeg altid, jeg konstant er bagud sådan cirka halvdelen af året.

Det vil sige, at jeg aldrig er træt, før klokken er minimum midnat, og at jeg til gengæld har virkelig svært ved at komme op om morgenen. Bum, så kommer den sidste weekend i oktober, og pludselig fungerer jeg meget bedre.

Nogle mener, det er psykisk, når folk siger, at de ikke kan omstille sig, når vi stiller urene først-den-ene-vej og så-den-anden-vej, men det kan det umuligt være. I hvert fald ikke for mig.

Jeg forsøger jævnligt at indføre sundere søvnmønstre, men ligegyldigt hjælper det. Om sommeren ER jeg bare ikke klar til at slukke hovedet før midnat. Hele vinterhalvåret er det ikke noget problem… Der kan jeg faktisk blive søvnig allerede omkring klokken 21.00.

Men har det så ikke noget at gøre med, at vi går mod mørkere tider, og der derfor kommer mindre sollys på din blege hud i løbet af en dag, og at det bliver tidligere mørkt?

Nope. For så stor forskel er det ikke på døgnet fra den 25. oktober til den 26. oktober, hvor vi så har skiftet i år. Det er mærkeligt, men sådan fungerer jeg altså. Desværre for mig.

Så VELKOMMEN vintertid! Jeg hylder dig og al den hygge, du står for. (Og så er det også lidt mere legitimt at begynde at tælle dagene til juleaften, ikke?)