You’re gonna hear me ROAR – om at blive en løvemor

Der sker noget med en, når man bliver nogens mor. Der vokser kløer og pels ud på steder, man ikke lige havde regnet med. Det lydere klammere, end jeg egentlig mener det, for jeg taler selvfølgelig om begrebet “løvemor”.

Sådan en, der brøler op, når nogen begynder at være dumme over for ens elskede afkom. For det er det, der sker, har jeg læst flere steder. Når man får børn, får man pludselig lettere ved at sige fra, i hvert fald på deres vegne. Verden drejer ikke længere om egen navle, og alle behov og antenner peger nu på det lille væsen, som man skal beskytte døgnet rundt, også selvom babyen ikke er fysisk til stede.

Jeg havde godt hørt rygter om, at det var det, moderskabet gjorde ved en, og jeg har faktisk glædet mig til selv at få lidt mere vildskab i kroppen, for det er bare nemmere at sige fra på andres vegne.

Lørdag oplevede jeg så, at jeg faktisk er blevet ramt. Eller bidt eller hvad man nu bliver. Jeg sagde fra, faktisk både på mine egne og juniors vegne.

For at starte ved begyndelsen, så skulle jeg til koncert sammen med min allerbedste Sister From Another Mister (når ens forældre ikke gav én nogle søskende, må man jo vælge dem selv). Vi skulle ind og se Katy Perry, som vi begge er ret vilde med. Koncerten var vildt fed, men mere om den senere.

Vi havde taget lidt gejl i håret, men promillen var der ikke noget spas ved, man er jo nogens mor nu. Jeg forstår nu heller ikke dem, der tager til koncerter og drikker sig i hegnet. En enkelt hyggeøl, jo, det kan jeg være med på, men dem der bæller øl og shots i spandevis, dem forstår jeg ikke. Faktisk bliver jeg rasende på dem, for de oftest ødelægger alle omkringståendes oplevelse med deres lille, private fest. Enten ved at spilde øl ud over det hele, danse lidt for vildt eller synge lidt for højt (og falsk. Altid falsk).

Sådan en flok kom vi selvfølgelig til at stå ved siden af. Fire fulde, lesbiske veninder, der lagde flot ud med at købe en seks-pak kolde fadøl samt en masse shots. Da de efter cirka et kvarter havde bællet det i sig, smed de det hele – krus, papholder og plastikrør – på gulvet, trådte tre skridt væk, og hentede så nye forsyninger.

Da musikken gik på, var vi endt op med at stå bag ved dem, så vi havde fuldt indblik i hele deres koncertoplevelse. Den ene var helt oppe og ringe på et eller andet. Hun var selvfølgelig temmelig høj, og hun dansede bare derudaf, selv til de helt stille ballader, så jeg måtte steppe til højre og venstre konstant for at kunne se scenen. Når hun ikke lige dansede techno-agtigt rundt, havde hun meget travlt med at forsøge at slikke på de andres telefoner, når de prøvede at optage noget af koncerten.

To af dem kom op og skændes, og nægtede herefter at stå ved siden af hinanden. Fik jeg nævnt, de var omkring de 40? Den sidste var bare ude på et scoretogt, hvilket på et tidspunkt gik ud over mig. Muligvis fordi jeg på hovedet havde sådan nogle lyserøde fangearme, der lyste, som hun slet ikke kunne få øjnene fra. Som aftenen skred frem, kunne hun heller ikke holde snitterne fra mit hårpynt, og begyndte at hive i det.

På et tidspunkt skulle hende den høje ud for at hente flere øl, og vi så derfor vores snit til at møve os fremad, så vi ikke længere behøvede at stå bag dem. Da hun kom tilbage, blev hun så begejstret over at se min vrikkende røv foran hende, at hun tog det som en direkte opfordring til at booty bumpe mig.

“Aaaaahaha, så kan vi lige shake booty sammen!”

“Nej, det skal du lade være med!” sagde jeg helt surt og hønserøvsagtigt.

Jeg var simpelthen så træt af, at de fulde mennesker stjal min opmærksomhed, så jeg ikke kunne nyde koncerten. Havde hun nu været sød, charmerende eller bare haft et begreb om, at alle mennesker omkring hende var virkelig træt af, at hun fyldte så meget, så kunne det nok havde været sjovt i to sekunder, ja. Men det var det ikke.

Hun stoppede med røvbumpene, men begyndte så bare i stedet at jage sin albue ind i mig uden at ænse det. Jeg overvejede at tage hende om skuldrene og sige “SÅ skruer vi ned!”, men hun var så langt væk, at jeg vurderede, hun nok ikke ville forstå det alligevel.

I stedet rykkede jeg mig længere ind mod hende, så jeg fik skubbet hende lidt væk, og på den måde fik lidt plads. De rykkede gradvist væk fra os, og jeg nåede lige at glæde mig over det, før cigaretrøgen bredte sig.

“Eeek, hvor jeg bare hader, når folk kommer ind fra rygepause,” øffede jeg til min veninde. For ja, rygere, I lugter surt og ulækkert. Sådan er det bare, fakta.

Det var bare ikke det, vi kunne lugte. En af de lesbiske damer havde tændt en smugsmøg, som hun ihærdigt prøvede at gemme i sin hånd. I et splitsekund tænkte jeg, at jeg bare ville stå og mule over det, som jeg plejer, og måske endda håbe på, de ville forstå et par onde øjne. Men så blev jeg gal. Jeg skulle hjem til mit lille barn, og så ville jeg ikke have deres røg siddende i mit tøj!

Jeg gider slet ikke at gå ind i debatten om, hvorvidt passiv rygning er skadeligt eller ej. Som barn af en storryger ved jeg nemlig alt om, hvor ulækkert det er, når ens mor stinker af nikotin, når man bare gerne vil kramme. Det vil jeg gerne skåne mit afkom for, kald mig endelig hysterisk.

Desuden var jeg ret sikker på, at den smøg var farlig i den stive dames hånd, og så er det i mine øjne dybt respektløst at tænde en smøg i en tæt pakket forsamling, hvor folk ikke har nogen chance for at gå deres vej, hvis de føler sig generet.

Så jeg henvendte mig til hende, og bad med fast stemme, om hun ville være VENLIG at slukke den cigaret. Nu! Først lod hun som om, hun ikke lige vidste, hvad jeg snakkede om, men så smed hun den brødebetynget fra sig – lige ned på et stykke af det pap, som de havde smidt fra sig på gulvet. Heldigvis stod der nogle bag ved, der så det, og fik slukket gløden med det samme. Jeg ved ikke, om pappet var vædet helt igennem af øl, men ellers kunne det sikkert godt have ført lidt ståhej med sig.

Bagefter var jeg rigtig godt tilfreds med mig selv. Jeg fik sagt fra! Uden at dø af det, uden at skabe dårlig stemning. De fire fredsforstyrrere flyttede sig længere væk, og blev endda noget mere afdæmpede. Om det var fordi, jeg havde været sådan en sur en, eller om rusen bare var ved at lægge sig, ved jeg ikke. Men det føltes rart i min mave.

Og så en kort anmeldelse…
Først her kunne jeg endelig for alvor nyde koncerten. Katy leverede et fedt, fedt show, hvor der både var katte og ægyptiske tegn i overflod, hvilket jo er lige ned ad min baggyde.

Kostumerne og sceneshowet var vildt og stort, og Katy svævede flere gange mange meter over gulvet, så vi alle fik mulighed for at komme lidt tæt på hende. Gennemført! For mig var det bedste helt klart de to ekstranumre, Happy Birthday og Fireworks, hvor der dalede balloner og konfetti ned fra loftet, og hvor der blev skudt så meget fyrværkeri af, så det føltes som at stå på Rådhuspladsen nytårsaften.

To gange var jeg ved at tude. Første gang da hun erklærede sin kærlighed til sin lille niece på et år, som i øvrigt er halvt dansk. Anden gang da hun sang Fireworks. Jeg skal simpelthen holde op med at tænke på min baby, når jeg er ude blandt andre mennesker, i hvert fald når jeg ikke har taget vandfast mascara på.

 

PS: Det her har intet at gøre med seksualitet, vil jeg lige understrege. Jeg nævner kun deres (helt tydelige) præferencer, fordi det spiller ind i forhold til, hvor nærgående de var. That’s all :)

 

(Pink hår med lys i. Og jeg forstod aldrig, hvor kameraet sad på den telefon…)